Museskader – Overdrevet og hypet?
Ja, jeg gik jo længe rundt og troede at museskader bare var et påfund for at score kassen ved en stakkels arbejdsgiver.
Men ak og ve, nu skulle det ramme selv mig. :-/
En mus af kæmpe størrelse troede den skulle rasere min krydderi skuffe..
Alt lå spredt over det hele, og min kæmpe samling var ødelagt.
Hævnen var sød tænkte jeg, og fandt nogle søde rosiner og satte på en rottefælde.
Natten kom og gik, fælden blev kontrolleret, men musen var snedig.
Kun rosinen var spist og fælden stod der stadig skarpladt.
En fornærmelse mod mine kriger-gener!
Der blev lagt en ny plan-snedig.
Dekorationsståltråd blev indkøbt, og rosinerne atter sat fast.
Så skete det i går aftes ved 23 tiden, SMAK sagde det mens jeg så Blade Trinity.
Ud og kigge, søreme om ikke jeg havde fået gæster, og i bedste gevalie stil, bød jeg gæsten på lidt at drikke fra kummen.
Men jeg var nu ikke helt tryg ved situationen, da jeg tidligere på dagen havde set en lille BMW med ali fælge, så fælden blev ladt igen, og sat på plads.
Og minsandten, da jeg stod op til morgen viste det sig at fætter havde valgt at deltage i bespisningen her.
Og den blev da også i bedste gevalie stil, budt på vand fra kummen.
Det var min beretning om museskader.
Filed under: Uncategorized - @ November 18, 2007 9:23 am